Med balance, bæredygtighed og grøn omstilling som omdrejningspunkt, byder Skivemødet 2021 bl.a. velkommen til Kristian Jensen og Mogens Lykketoft, i et oplæg om FN’s 17 Verdensmål – dengang og nu. I en optakt til samtalen fortæller begge deltagere, at forandringsmentalitet og en revolutionær klimaindsats bliver hovedemner på dagen.

Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj, udgivet september 2021 på www.bizzup.dk

Når virksomheder, uddannelsessteder og politikere d. 23-24. september mødes for at diskutere udvikling, grøn omstilling og balance på Skivemødet 2021, bliver det bl.a. med FN’s 17 Verdensmål på dagsordenen. Kristian Jensen, tidl. medlem af Folketinget for Venstre og nu særlig repræsentant for Danmark vedr. FN’s Sikkerhedsråd, fortæller om sine forventninger til dagen, at debatten skal underbygge en forandring, som er godt på vej.

”Verdensmålene har allerede forandret den måde, vi som kommuner og virksomheder tænker på”, fortæller han. ”Vi har fået defineret nogle fælles mål omkring skabelsen af et mere bæredygtigt samfund, og er kommet tættere på at arbejde på linje med hinanden, i den sammenhæng. Det siger noget om, hvor meget man kan flytte verden, når man sætter en ny dagsorden”.

Et skridt videre fra reduceret CO2-udledning

Med udgangspunkt i omstillingen til vedvarende energi, fremhæver Kristian Jensen nogle af de initiativer, som Skiveegnen allerede gør sig til forgængere med. ”Hele arbejdet i Skive omkring f.eks. GreenLab, viser os jo, at vi kan gå et skridt videre fra blot at reducere mængden af CO2. Vi kan sikre, at der er noget andet at stille til rådighed, vise at energi kan udvindes fra affaldsstoffer, lagres, og på den måde hænge sammen”.

Klimaspørgsmål er afgørende for den samlede pakke

Mogens Lykketoft, formand for FN’s Generalforsamling, da bl.a. De 17 Verdensmål og Klimaaftalen i Paris blev vedtaget, er tydeligt lige så engageret i emnet, og fortæller passioneret om, hvordan vi kan arbejde med at afværge klimaophedning og skabe en bæredygtig fremtid. Ifølge den tidligere S-politiker er klimaspørgsmålet fuldstændig afgørende for den samlede pakke af verdensmål, og hænger sammen med en eksistentiel fortælling om, hvad vi er nødt til at gøre, hvis vi skal skabe den nødvendige forandring.

”Det vigtigste punkt på vores dagsorden er, hvordan vi erstatter fossile brændstoffer som kul, olie og gas med bæredygtig energi. Hér er Skiveegnen på banen med en række spændende udviklingsprojekter omkring udvinding af brint fra vedvarende energikilder, også kaldet grøn brint, som kan lagres og på sigt skaleres. På den måde kan vi se frem mod udviklingen af en energikilde til tunge køretøjer, fly og skibe, som er bæredygtig. Det er en energikrævende proces, men vi ved hvordan man gør, og er godt i gang”, fortæller Mogens Lykketoft.

Begyndelsen på den næste energirevolution

Han afrunder sin optakt til deltagelsen på Skivemødet med at tilføje, at han som formand for det nationale forsyningsselskab Energinet i øjeblikket er med til at diskutere, hvordan der kan udvikles et forsyningssystem til brint, ligesom det, vi kender til gas. ”Alt det her er indirekte en del af den næste revolution, der skal bringe os frem til målet om helt at afskaffe fossile brændstoffer”, slutter han.

Mens politikere og erhvervsprofiler kommer for at diskutere grøn omstilling og fordeling af arbejdspladser, har komiker Torben Chris en anden dagsorden. For ham handler balance nemlig også om social ligevægt og livskvalitet, og bærer os både forbi bæredygtige svømmehaller og økologisk parkering i Indre By.

Tekst: Ida Ulrich Bregnhøj, udgivet september 2021 på www.bizzup.dk 

Der suser lidt i baggrunden, da jeg fanger Torben Chris på mobilen. Han er som altid på vej fra A til B, men helt klar til en fjerndiskussion – også selvom vi har aftalt samtalen med kort varsel, og lige skal have emnet på plads først. Det giver til gengæld anledning til at vende det dér med ”balance”, og hvordan man egentlig kan forstå sådan en størrelse. Man behøver nemlig ikke falde for den oplagte diskussion om nuludledning – det er vi faktisk ret enige om.

Økoparkering uden for rækkevidde

Efter et par minutter, hvor jeg iagttager mig selv skrive stikord som ”isflage og faktapose” i samme sætning som ”ældrebyrde”, finder vi vej til balancen – eller snarere ubalancen, for det er hér, snakketøjet kommer i gang hos den holdningsstærke komiker. Snakken lander på social segmentering, konkret sat i perspektiv, når det gælder tilgængeligheden af ellers normale ting – i hvert fald i Danmarks hovedstad.

”Der er fordele og ulemper forbundet med at være alle steder i Danmark. Men når det koster 29kr. i timen at parkere sin Corolla i Indre By, og det dobbelte for en bolle med ost, så finder gennemsnitsdanskeren sgu en anden løsning. Også selvom parkeringspladsen er økologisk. Nogen vil da straks sige, at det handler om at bruge offentlig transport og smøre en madpakke, men parkeringspladserne er godt fyldt af biler, som ingen med en almindelig løn har råd til. Det bliver en indirekte segmentering af, hvilke indkomstgrupper, der i princippet har adgang til de hér helt almindelige ting i Danmarks hovedstad”, siger han. ”Det samme gælder for fritidsaktiviteter for børn, som kun er inden for rækkevidde, hvis man kan vente i halvandet år, og i øvrigt hører til dem, der har råd til at parkere ved svømmehallen. Så er det da fint, at bygningen er bæredygtig, men socialt bæredygtigt er det ikke”, fortsætter Torben Chris.

Plads til familieliv og en landfast ældrebyrde

Med billedet af en 2 kilometer lang kø til indskrivning på svømmeholdet ”Haletudserne” i baghovedet, fortsætter vi med, hvordan balance kan relateres til den almindelige dansker i hele landet – familien, børnene, og livet i det hele taget. For et Danmark i Balance handler ifølge Torben Chris også om at diskutere, hvordan vi kan sikre vores livskvalitet og fælles fremtid.

”Vi har et system, hvor man arbejder meget midt i livet, og mindre, når man bliver ældre. Konsekvensen er, at vi overbelaster institutionerne, bliver slidt op af travlhed, og dropper tanken om flere børn, fordi vi bliver udmattede ved tanken. Hvis vi arbejdede mindre, mens vores børn var små, og lidt mere på et andet tidspunkt i livet, ville belastningen af institutionerne i princippet ikke være så massiv. Måske ville der komme flere børn på den måde, og så har vi pludselig også nogen til at passe på os, når vi bliver gamle, så ældrebyrden ikke bliver noget, vi er nødt til at løse, ved at sætte de gamle ud på en smeltende isflage, og give den et skub”, uddyber han.

Vores fokus er kørt af sporet

Helt uden om klimaspørgsmålet kommer vi altså ikke, for med klimaforandringer og en global coronakrise i rygsækken, leder Torben Chris samtalen hen mod en helt anden ubalance. ”Hér er verden kørt af sporet”, siger han. ”Vi kæmper en nærmest hysterisk kamp mod plastikemballage, samtidig med, at vi losser titusindvis af engangsværnemidler igennem systemet, fordi ingen må dø. Vi kan da ikke stå midt i en livstruende klimakrise, og skide på vores rolle i den udvikling, fordi vi er bange for at dø. Det giver ingen mening. Det virker helt åndsvagt at gå på indkøb med sin hjemmebragte Faktapose, mens man kan læse, at der igen i dag er smidt 12.000 engangsforklæder i skraldespanden”, slutter han.