Kilder: forbrugerombudsmanden.dk/spam
Du ved da godt, hvornår noget er spam, ikke? Vi har i hvert fald opdaget, at man ikke må bede folk om at tagge naboen i vores opslag fra virksomheden. Men hvad med en annonce i Messenger? Eller en flot mailsignatur, der linker til webshoppen? Faktisk er alle 3 i strid med den danske Spamlovgivning, men hvor er det dog svært at navigere i. Som marketingrådgiver bliver jeg oftere og oftere mødt med forslag til promovering fra mine kunder, fordi de er blevet mødt med tips og tricks på deres sociale platforme, og helt forventeligt har et ønske om at prøve dem af. Men visse former for markedsføring kan få alvorlige økonomiske konsekvenser at sætte i værk, fordi vi i Danmark har særlige regler på området. Hér er et hurtigt overblik over de mest almindelige “misforståelser” inden for netop spamlovgivning, og en forklaring på, hvornår du må gøre hvad.
Hvad er det for noget, med en Spamlovgivning?
Pointen i denne artikel ligger i det med “anden elektronisk post”, for udover mail, sms, og nyhedsbreve, så gælder det altså også sådan noget som en notifikation udløst af et tag, en invitation til at følge virksomhedssiden, en annonce henvendt direkte til en modtager i indbakken på et socialt medie – eller en mailsignatur med link til shoppen.
Jamen, må jeg så ikke længere tagge min mor i dét opslag, hvor vi kan vinde to kasser Apérol? Jo, for pokker – så længe du ikke har noget med firmaet at gøre, som udlodder præmien. Det handler mere om, at vi som virksomheder ikke må henvende os til nogen, som ikke har sagt ja til det (eller bede andre om at gøre det).
Spamforbuddet gælder helt sikkert..:
- E-mails og direkte beskeder på SoMe og andre kommunikationstjenester (inkl. lyd og videobeskeder)
- Mailsignatur med markedsføring for virksomheden
- SMS og MMS
- Push beskeder, der optræder direkte på skærmen
- Meddelelser i e-boks
- Tagging o.l. handlinger, som udløser notifikationer
Spamforbuddet gælder umiddelbart ikke..:
- Bannere og pop-up vinduer
- Information og annoncer i nyhedsfeedet på SoMe
- Telefonopkald, fysisk post og trykte reklamer
- Elektroniske henvendelser til eksisterende kunder, hvis det drejer sig om produkter inden for samme produktkategori
- "Iskold" information til eksisterende kunder...som "jeg holder ferie"
Det skal du være særligt opmærksom på:
Jeg vil gerne fremhæve 4 områder, hvor jeg oplever forvirringen allermest (også hos mig selv, vel at mærke).
Nr. 1: Mailsignaturen. Hvorfor pokker må jeg ikke have et billede i bunden af min mail, der viser den nyeste ydelse, eller linker til min shop? Det har man da?!?! Tja, lovgivningen er forholdsvis ung, så mange virksomheder kender ikke til de nuancer, der følger med. Men den er altså god nok. En mailsignatur må udelukkende være informativ, og det betyder bl.a. at man godt må have sit logo med et neutralt slogan og webadresse – men man må ikke henvise til shoppen, linke til det seneste blogindlæg, eller på anden vis markedsføre et produkt eller en ydelse.
Nr. 2: Invitation til virksomhedssiden på sociale medier. Jeg ved det godt – vi bliver hele tiden opfordret til at gøre det – men det er altså ikke lovligt. Den eneste måde at få nye følgere på (lovligt), er ved at lave engagerende indhold, som folk har lyst til at følge – og ved at lave følgerannoncer, for hér er der tale om annoncering i feedet (og er dermed ikke en personlig henvendelse).
Nr. 3: Annoncen direkte i Messenger eller en anden beskedtjeneste på sociale medier. Det er nærmest en farce, at det kan lade sig gøre – men det kan det. Og jeg oplever det selv hele tiden. Men man må altså ikke betale sig fra at få en besked til at ploppe ind i indbakken hos brugere, som har interageret med dit indhold eller været omkring hjemmesiden. Det er ikke lovligt efter dansk lovgivning, og det er vores eget ansvar at sikre, at vi overholder reglerne.
Nr. 4: Emails med henblik på at få en aftale eller indhente samtykke. Det er jo rigtig fristende, når man gerne vil i kontakt med nogen i forretningsøjemed, at man lige sender en mail. “Vil det være i orden at sende dig et overblik over mine produkter…eller hvad med en kaffeaftale?” Men den mail i sig selv er desværre også spam…suk, tænker du. Men du må ringe! Det er nemlig ikke elektronisk henvendelse.
Er der ingen undtagelser?
Spamlovgivningen hos Forbrugerombudsmanden:
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/46499/spamvejledning-2018.pdfForhåndsbesked (er mit konkrete tiltag i overensstemmelse med reglerne?)
https://www.forbrugerombudsmanden.dk/kontakt/forhaandsbesked/Artikel om spam hos advokatfirmaet Kromann Reumert:
https://kromannreumert.com/nyheder/markedsfoering-paa-sociale-medier-notifikationer-paa-facebook-er-ogsaa-spamBemærk: artiklen bør ikke anvendes som juridisk grundlag for verificering af markedsføringstiltag. Hér gælder kun aktuel lovgivning på området, jvf. ovenstående kilder.